Farver i januar

Porrer og farver i januar

Alle siger det. “Åh, januar er bare så grå og trist”. Så jeg satte mig for teste om der virkelig ingen farver er en  dag i januar.
Porrerne gør i hvert fald alt, hvad de kan, for at tage sig lækre ud mod en blå vinterhimmel.

farver i haven i januar

Ud over lidt kørespor (???) og muldvarpeskud er der da kønne rødbrune farver i haven.

farver af laver på bark

Jeg vil mene, at en “grå” lav- og mosbevokset træstamme også indeholder farver, hvis man gider se efter.

en gul pind - det er også en farve!

En gul pind står og lyser op i skovbunden. Jamen det er da fantastisk!

grønne palmekål

Palmekålene er jo altid et sikkert indslag af form og farve i urtehaven. I aften har har nogle af dem også været et godt, grønt indslag i menuen.

røde bær i haven

Jeg aner ikke, hvad det er. Det er en stor busk udenfor mit køkkenvindue, og fuglene kan åbenbart ikke lide de ellers så indbydende, røde bær. Men jeg kan. Ikke at jeg har smagt på dem, men jeg kan li synet, og det er sådan set nok for mig

Så var der alligevel lidt farver på en søndag i januar.

 

Skriv et svar