En mening, haveliv

Det stopper jo aldrig!

havepavilloner - en billedsøgning på Google

Ude i cykelskuret står mit nye drivhus i 4-5 små kasser (og hvordan kan det lige lade sig gøre at stoppe 20 kvm hus ned i et par flade kasser?) og venter på godt vejr. Drivhuset er valgt ud fra 3 kriterier: Størrelse, funktionalitet og pris. Det er et minimalistisk “arbejdsdrivhus” og der er ikke en eneste romantisk krølle på det. Det er, som det er. Forhandleren har vist en noget kortere model på sin hjemmeside, men det giver da et indtryk.

Mit drivhus

Det har stået der i 3-4 dage, og allerede nu er jeg sporet ind på næste projekt. Jeg skal da have et havehus! Et rigtigt fint et med roser udenfor og så stort, at hele familien kan spise aftensmad derinde. Mit egentlige projekt er nok at få solgt ideen til Ole, som jeg allerede har udnævnt til byggeleder. Indtil videre tror jeg på det!

Det stopper jo aldrig. Jeg har altid en ny ting, der rumsterer, og som hellere skulle være i går end i dag.

Apropos minimalisme

Mit nye drivhus er minimalistisk i udtrykket, så det passer ind i tidens trend – havehuset gør nok ikke.

“Alle” vil være minimalister og/eller gå all in på bæredygtig livsstil. Jeg ser rundt omkring, at det er noget med at smide alle sine ting ud og starte på en frisk. Sommetider starter man så meget på en frisk, at man bliver nødt til at købe nye ting til erstatning for dem, der røg ud, da minimalismebølgen tordnede igennem det lille hjem. Sommetider kan der endda blive en event ud af stilskiftet, hvor man med stort overskud deler ud af alt det, man jo har købt, men altså ikke vil have længere. Jeg tænker at den, der er minimalist helt ind i rygmarven, ville tænke: “Hold da op, alt det kram jeg har. Nu behøver jeg ikke købe nyt i meget lang tid. Jubiii!” Men sådan fungerer det vist ikke.

minimalisme

Et sted så jeg en, der ikke længere ville have så meget plastik (i bæredygtighedens navn). Derfor blev alle plastikbeholdere på en gang udskiftet med tilsvarende af glas.
?
, tænkte jeg. Når man nu har købt alle plastbøtterne og belastet det globale miljø gennem produktionsprocesserne og transporten halvvejs om jorden, skylder man så ikke at slide skidtet op – og SÅ købe glas næste gang?

Man kan vende det på mange måder, men jeg er nok bare nærig og gammeldags. Jeg gider ikke shoppe for at shoppe og derfor har jeg ikke meget i “dims”-afdelingen. Jeg gider heller ikke købe tøj, så der er også generelt lavvande. Men jeg gider godt ønske mig både det ene og det andet af drivhuse og havehuse, og jeg gider godt købe frø og sager til haven og til hobby. Så jeg er vist både minimalist og materialist – og lidt tvær i dag, lader det til. Sorry!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *