haveliv, Skoven

Endelig lørdag!

Måske en havebetonie

Uha, hvor har jeg da ventet på at det skulle blive lørdag.

Ud og se, hvad der foregår – men for lidt at lave, synes jeg. Jorden er stenhård, og luften er for kold for mine små frøkenfingre, så jeg vil heller ikke begynde at pakke drivhus ud. Jeg kan næsten ikke være i min krop. Så jeg traver rundt og nyder morgensolen.

Morgensol over markerne

Nu, langt op ad formiddagen, står solen op omme bag grusgraven. Jeg er så pivglad for min udsigt ud over markerne. Der er dejligt på landet!

En tur i haven giver ikke meget af hverken in- eller output, men den står der da endnu. I efteråret var jeg så heldig at arve et blåt bed fra en veninde – det står her og fryser, ser det ud til. Jeg glæder mig i vildskab til at se, hvordan det kommer at tage sig ud i den nye sæson.

mit blå bed

Så en tur op til kreaturerne. De har en vældig livslyst, når det endelig er lidt tørvejr. Ham, den lille galloway-tyr, som vi har lånt, er ikke helt integreret med de andre. Jeg tror, de synes han er lidt mærkelig og stribet.

kreaturer i morgensol i januar

Et lille vue over lidt af haven med et kig til husdyrafdelingen. En af weekendens gode opgaver er at lave såplan til den gamle køkkenhave – og måske også til den nye. Den nye er den uden hæk længst væk i billedet.

Jeg er helt vild med de der palmekål, og nu hvor de har fået en masse frost er de ovenikøbet lækre i salater og tilbehør.

Lidt af min have en kold januar morgen

Nå, men nu er jeg jo i den heldige situation, at når jeg ikke kan gå i haven (jo, jeg kan godt der, men det tæller ikke), så kan jeg da gå i skoven. Det ældste i vores skov er fra begyndelsen af 60’erne, men efterhånden er meget blevet fældet, og stykkerne får lov til at springe i skov (næsten), som det vil. Skovturen starter lige der, hvor køkkenhaven ender. Stien her har jeg trasket op og ned af hver dag i årevis, så den er blevet meget holdbar.

skovtur

Stien fortsætter i en fin lille rundarius omkring den nederste del af skoven. Det tager ca. 15 min at traske den omgang, og det gør jeg tit. Næste stop er et kig gennem gamle træer til lav underskov. Lyset gør det godt her til morgen (som jo er formiddag …)

skovtur i januar

Her, hvor stien svinger igen, har jægeren en af sine foderpladser. Der er masser af råvildt, og roerne bliver spist op. Det er en skøn lysåben plads i skoven, hvor jeg tit bruger lidt tid på at stå og glo – bare for at glo.

skovtur i januar

Væk fra stien og ind i den lave skov, hvor mange af væksterne er kommet helt af sig selv, og som dyrene er vilde med. Her er alt muligt. Gran, fyr, fuglekirsebær, birk, eg, forbandede grimme og gule gyvel, lyng, græsser, myrer, sommerfugle (når den tid kommer), hassel og andre gode sager. Et godt sted, alt i alt.

skovtur i januar

… og så er turen slut, og vi er hjemme igen, mig og hunden (og jeg ved godt, det hedder hunden og jeg, men det spiller bare slet ikke på jysk). Godt nok også koldt for fødderne i gummistøvlerne.

Og så faldt skyerne ned over det lille hjem igen – og jeg fodrer mig selv med chokolade og kaffe og prøver at få hold på næste uges kurser. Jeg keder mig og trænger voldsomt til at komme ud og grave et hul i jorden. Bare et bette et …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *