Fra græsmark til køkkenhave

kvikgræs

Nu har jeg lige været i gang med dræbersnegle, og så kan jeg da lige så godt fortsætte sporet med andre trælse ting. Jeg har endda oprettet en kategori til trælse ting – for der ingen vej uden om. Naturen kan være rigtig træls. Møgdyr og insekter, ukrudt, mislykkede ting og sager, for lidt og for meget af vand, blæst, sol. Træls.
For mig at se, er det nu en del af gamet, og jeg kan godt synes at noget er træls uden nødvendigvis at gå i bagsving over det. Jeg har en pænt stor Pyt-knap installeret lige bag om hækken.

Så derfor handler dagens trælse om Kvikgræs (Elytrígia répens), som er noget værre noget.

Det er ikke helt gnidningsfrit at omlægge en gammel græsmark til køkkenhave, sådan som jeg er i gang med. I mit kommende kålbed har jeg sædvanen tro sået honningurt. Men det er gået for langsomt, eller også har kvikgræsset været for hurtig. I hvert fald var beddet groet godt og grundigt til med strikker, som de hedder her.

Lange, grådige rødder, der kan få planten til at overleve ekstreme miljøer og vejrlig. De kan ikke så godt lide at bliver overgroet, men der i vi slet ikke kommet endnu.

Så jeg steg ud fra morgenstunden, passende bevæbnet med greb og trillebør – og så blev de gravet op. Det hjælper nemlig ikke ret meget at hakke det grønne væk. Der kommer bare nyt fra et imponerende rodnet. Jeg graver dem op og efterkultivere med den store mande-kultivator, så de sidste rester af rødder kan tørre ud. Når jeg har gjort et par gange, regner jeg med at kunne holde skidtet nede.

Kvikgræs

Man kan jo blive helt overstadig, når det lykkes at hive sådan en kleppert op af jorden.

Kvikgræs i bed

Et bart bed med kvikgræs er lige til at gå til. Det er bare knofedt og i gang. Anderledes stiller sagerne sig, når utøjet optræder mellem afgrøderne eller stauderne. Det har nemlig også sneget sig ind mellem hvidløgene, og her hjælper det jo at grave. Her prøver jeg i stedet at reducere livskraften ved at rykke så meget op, jeg kan med de bare næver.

kvikgræs

Man skal lige grave lidt med fingrene og få et godt tag i fyren. Somme tider lykkes det faktisk at få en god bid rodnet med op med det samme. Og så er det jo, at jeg kan blive helt tosset og ond i sulet – “Nu kan du få lov at ligge der og tørre ud i solen, din forbaskede …” og så en hel masse, jeg ikke kan stave til.

Kvikgræs

Jeg har egentlig tit tænkt på, at det er en skam, at kvikgræs ikke har nogen værdi, hverken som fodring eller i køkkenet – når det nu er så nemt at “dyrke”. Tænk, hvis man kunne flashe sit bed med knæhøj kvikgræs og med glæde sige: “Se mit vedvarende kvikbed – kvikpesto er altså bare helt fantastisk!” – eller noget.

Men nu har jeg denondedeme lige set, at man kan købe tørrede kvikrødder som en slags helse-noget. Det er vist til te, tror jeg. Effekten må ikke beskrives, stod der på hjemmesiden (Æhhh, hva sagde du?)

358 kr/kg – er jeg lige på vej til at blive velhavende, eller hvad sker der?

2 Kommentarer til “Fra græsmark til køkkenhave”

  1. Kvikgræste… Ja, det lyder da fantastisk. Eller noget :-). Utroligt hvad man kan købe af uundværlige produkter. Jeg kunne godt være leveringsdygtig i iberisk skovsnegle-snaks!

    Vi har forøvrigt også køkkenhave på gammelt græsareal og døjer med kvikgræs, tidsler m.m. I løgbedet (også hvidløg) bruger vi afklippet fra græsplænen som jorddække. Det virker fint, ikke meget ukrudt slipper igennem.

    1. haveanarkisten siger: Svar

      Hej Gitte – velkommen til!
      Ristet snegl med tomat 🤢😊
      Jeg er også begyndt at lægge afklip mellem rækkerne. Desværre har vi ikke opsamler, så jeg må ud med riven 😊

Skriv et svar