Fra jord til bord

Fra jord til bord - æble i blomst

I går ventede vi på “det store uvejr”. Det var rigtig irritationsvejr. Varme ifølge med masser af blæst gør mig irritabel i middelsvær grad, så hen på eftermiddagen gik jeg ind. Det blev nu aldrig det helt vilde uvejr her hos os, men til gengæld en smule stille sommerregn ud på aftentimerne.

Inden jeg blev tvær, havde jeg heldigvis fået høstet dagens rabarber, og så kunne jeg da husere lidt i køkkenet. Det blev til rabarberkage med smuldredej af de nye rabarber og rabarbersaft af resterne fra sidste års høst. Begge dele gik til held – kagen er spist og det meste af saften er drukket. Frisklavet rabarbersaft og koldt vand, der har fået en tur gennem sodastreameren er ren luksus. Pulpen fra saften er kommet på komposten, så det er fra jord til bord – og tilbage igen.

fra jord til bord - rabarber

Jeg havde nu ellers forventet en god sjat vand fra oven. Der er masser af stauder, der skal plantes og forskelligt fra drivtunnelen, der trænger til at komme på friland, og sådan en ordentlig bløder havde ikke været at foragte.

Stauderier

Stauderne er oppe fra Annes staudested. Jeg ku’ aldrig drømme om at købe stauder andre steder. Hun har forstand på det, og hun langer ikke noget over disken, der ikke er i topform.
Men da jeg ikke kunne få vand fra himlen, er det heldigt nok, at jeg både har haveslange og vandhane, så alle blev plantet i dag: Riddersporer, geranium, staudesalvie og floks.

stauder fra staudestedet.dk

I de senere år har jeg fikset lidt med selv at producere stauder. Det er ikke alt, der er gået ubetinget til held, men der er efterhånden alligevel kommet en del i bedene af egen avl. Noget er lettere end andet. For en nybegynder som mig er der et par gode steder at starte. Purpur solhat (Echinacea purpurea) fx. Den er så spirevillig. Jeg samler frø hvert år – nogle gemmer jeg i min frøkasse og andre spreder jeg i beddet. Begge dele spirer og gir den gas. Lidt mere trægt går det med andre Solhatte. De hvide har i år en spireprocent på under 50, men jeg skal ikke leve af det, så jeg er ovenud tilfreds alligevel.

Purpur solhat

En anden, der heller ikke stikker op for bollemælk, er Jakobsstige (Polemonium). Sidste år “kom jeg til” at få et par frøstande i lommen, da vi besøgte Hjerl Hede – og nu har jeg nok 25-30 små hvide og blå jakobsstiger undervejs.

Sidste år såede jeg en bakkefuld lyserøde torskemund (Linaria purpurea, hedder den nok). Jeg skal da lige love for, at det også gik til held. Jeg havde dem alle steder, og de var superflotte. I år er der nogle stykker, der har overlevet vinteren, men også en del, der ikke har. Men de dør ikke uden at give noget til eftertiden. Der er smidt i vildskab mange frø, og de spirer som var de betalt for det. Jeg bliver nok nødt til at luge lidt ud i dem.

selvsået torskemund

Hvis jeg lige skal komme med lidt mere fra erfaringsposen, så synes jeg faktisk, det er slående, at de frø jeg selv samler eller “stjæler” i folks haver og i offentlige anlæg, er meget mere samarbejdsvillige end dem, jeg køber i dyre domme. Mærkeligt, men yderst tilfredsstillende.

Jord skal der til

Det går jo godt her i forårsvarmen, og pludselig er der en hel masse, der skal pottes om og nysås og hvad ved jeg. Der skal jord til. Men det blev lige pludselig en mangelvare over middag i går, så jeg måtte i gang med at fremstille nye forsyninger.

Jord fra komposten

En del af den kombinerede mødding-haveaffaldsdynge har været dækket af presenning, dels for at lukke ned for frøspiring i overfladen og dels for at opretholde en god varme. Nu kan jeg høste jord fra bunken, næsten lige så meget som jeg kan overkomme.

Det er ikke den helt optimale opstilling, jeg har gang i her. Solden skal egentlig være tomandsbetjent eller fæstet til et træ eller lignende i den ene ende. Men det gik sagtens til en enkelt børfuld. Så er der bare det, at jeg selvfølgelig har minus ide om, hvor stort gødningstrykket er i jorden. Jeg regner med, at der er gode vitaminer i, så jeg blander med almindelig havejord og en skefuld grus, inden jeg fylder potterne. Det sker sådan lidt på lurenkig, men ca. halvt jord og grus og halvt kompostblanding. De planter, der fik af blandingen i går, ser ikke ud til at have noget imod det, så meget kan jeg sige for indeværende.

Skriv et svar