haveliv, Trælse ting

Snegle-paranoia

Krig mod sneglene

Ja. I dag nåede min snegle-paranoia nye højder. Jeg accepterer det meste: usamarbejdsvilligt ukrudt, insektangreb, larver, tørke, oversvømmelse og den slags. Men jeg accepterer ikke disse slimklamme, bakteriebefængte kræ i min have. Der er erklæret krig, og jeg vinder.

I dag har jeg ryddet op i kålbedet efter diverse angreb, og hvad der indtil i torsdags lignede et godt og frodigt kålbed, ser nu sådan ud:

Kål efter angreb

De få planter, der står tilbage, er også i en ret kummerlig forfatning, men de får en chance.

Både i dette bed og i de øvrige bede er alle mellemplantninger og alt jorddække fjernet. Det ligner slet ikke min have mere.
For jeg vil se skiderikkerne i samme øjeblik, de dukker frem fra deres slimede sneglebo. Og så får de en på frakken. Men jeg fandt faktisk kun 4 små (men fede!) bæster undervejs i oprydningen. Det synes jeg er lidt mystisk.

Jeg har talt med de gulerødder, rødbeder, ærter, bønner mm, der nu står alene tilbage i blæsten og fortalt dem, at de bliver kompenseret med møg og kompost i rigelige mængder om en uges tid, når mit åndedræt er blevet normalt igen. Det ved jeg nu ikke, om de havde meget forståelse for.

Jeg gør det

Jeg vil vinde krigen. Jeg vil bruge gift, for jeg har skiftet mening om den sag. Og ja, jeg vil gå derop iført lomme- og pandelygte, når mørket er faldet på. Jeg vil vide, hvad der foregår, og jeg vil udrydde de skiderikker. Krig!

Krig mod sneglene

Tagged

2 thoughts on “Snegle-paranoia

  1. Hej Marianne
    Jeg forstår dig godt, det er nogle klamme bæster, som skal udryddes, jeg var også i gang i aftes, først bliver man glad for regn, bagefter går man i chok over alle de snegle, der dukker op. Ferramol må i brug, jeg har brugt det for lidt. Synd med alle dine grønsager.
    Hilsen Lisbeth

  2. Jeg tror, der er styr på det nu, og jeg må indrømme, at Ferramol er godt. Jeg leder og leder, men finder ingen snegle mere. Så alt er godt herfra 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *