Powerprojekter og kvindagtighed

Humle

Tak, det går glimrende med mine powerprojekter, og jeg er så småt ved at komme i kontakt med noget af muskelmassen. Det første læs brænde er barberet, og nu venter jeg bare på, at det bliver weekend og mand og søn leverer en ny trailerfuld træ til ondulering.

Brændekløvning

I drivtunnelen var der lagt op til lidt aftenhygge i går, og jeg gik og drev den af med spade og trillebør. Vi bor på en mark af det argeste sand, og alt jeg graver op her, er sand, sand, sand. Det er heldigvis ikke så tungt.

Sandet bliver skiftet ud/blandet op med god komøg, kompost og jord fra haven, og så skulle jeg sådan set være klar til vinterdyrkning.

Graver møg ned i drivtunnel

Jeg graver ca. 50-60 cm ned og fylder et godt lag møg i bunden. Så efterfylder jeg med lidt af sandjorden og lægger et godt lag kompost ovenpå. Det kultiverer jeg ned i sandjorden og slutter af med et lag jord fra haven. Der er godt nok blevet kørt mange læs sand ud og lige så mange læs møg/kompost ind.

Der kommer selvfølgelig mere jord/kompost på efterhånden som jeg planter til, men nu er grundlaget i hvert fald i orden.

Nyt bed i drivtunnel

Men når jeg så får det for varmt, bliver træt/tvær eller irriteret over fluerne eller et forbistret bundstykke, der ikke er til at slå i stykker  – så bliver jeg lidt kvindagtig. Jeg sætter mig og hækler en række! Godt nok er neglen ikke 100% ren, men hænderne er vasket og skuret og klar til et godt greb om hæklenålen. Og jeg kombinerer IKKE hækling med transport af komøg, bare for at få det på plads 🙂

hæklerier

Egentlig går jeg bare og venter på, at tomater, agurker, meloner mm. bliver helt færdige, så der kan blive ryddet ud og efterfyldt i deres bed og sat noget mere interessant. Og nu er jeg jo lige i stødet til at grave og regere …

Jeg er jo Joyce

Hvordan dælen har jeg mon tid til at gå og dyrke mine bede og muskelgrupper? Det har jeg, fordi jeg er arbejdsløs – og det bliver jeg nok ved med at være. Der er bare ikke ret meget haus i gamle traner [haus: jysk for efterspørgsel og et af mine absolut yndlingsord. I nogle egne udtales det houz].
Især ikke, når mine spidskompetencer normalt er noget, man tiltror langt yngre mennesker.

For nylig kørte Barnabye ret upåagtet på tv. Alligevel kom vi til at snakke om, at med de millioner af afsnit, der er blevet produceret, så er det da underligt, at der er ikke er blevet gjort noget ved den trælse og kedelige Mrs. Barnabye. Hun går jo bare og fiser husleje af og venter på, at manden kommer hjem.
Dagen efter gik det op for mig, at det jo var mig. Jeg er jo Joyce. Bare uden velgørenhedsbazarer. Damn! Dobbelt-damn!!

2 Kommentarer til “Powerprojekter og kvindagtighed”

  1. Godt man selv kan finde på noget at lave, når der ikke er haus i din aldersgruppe 🙂
    Det har du ingen problemer med, ser det ud til.

    1. haveanarkisten siger: Svar

      Nej, ingen problemer 🙂

Skriv et svar