Krig mod sneglene
haveliv, Trælse ting

Snegle-paranoia

Ja. I dag nåede min snegle-paranoia nye højder. Jeg accepterer det meste: usamarbejdsvilligt ukrudt, insektangreb, larver, tørke, oversvømmelse og den slags. Men jeg accepterer ikke disse slimklamme, bakteriebefængte kræ i min have. Der er erklæret krig, og jeg vinder. I dag har jeg ryddet op i kålbedet efter diverse angreb, og hvad der indtil i torsdags lignede et godt og frodigt kålbed, ser nu sådan ud: De få planter, der står tilbage, er også i en ret kummerlig forfatning, men de får en chance. Både i dette bed og i de øvrige bede er alle mellemplantninger og alt jorddække fjernet.…

Mere

haveliv, Trælse ting

Ingen kål i år

Jeg kan lige så godt sige det, som det er. Jeg er skidesur. Det går bare slet ikke,  som præsten prædiker, og det bliver vist så som så med kål i år. Kålhaven ligger i ruiner. Først var tyrekalven på springtur et par gange. Han tog sådan lige, hvad han kom om ved og trådte resten ned. Store, dumme møgdyr! Han er lige blevet bevidst om sine mange kræfter, og at han sagtens kan springe over hegnet. Nu er hegnet blevet forstærket og udvidet, så de er helt misundelige henne på Fort Knox. Men kålene? Ja, dem har han spist…

Mere